Logoet er det bærende element i Lolland Kommunes visuelle profil. Logoet repræsenterer Lolland Kommune udadtil og skal bruges som beskrevet i denne manual for at opnå størst mulig genkendelighed og effekt.
Logoet består af to specialtegnede elementer: Navnetrækket og symbolet med grågæs.
Symbolet
Lolland Kommunes nye symbol udtrykker naturen på Lolland; at der er højt til himmelen, og at Lolland Kommune vil fremad. Grågåsen bor her og trækker hen over Lolland på sin vinterrejse til Spanien. Horisonten – det grønne felt forneden – slutter skævt op til det hvide, som er Lollands flade horisont. Den blå farve er mørk, så gæssene tydeligt står frem. Den grønne farve er frisk som markerne i det tidlige forår.
Navnetrækket
Lolland Kommune er skrevet med små bogstaver for at give særpræg, sådan at det klart fremgår, at det er Lolland Kommune og ikke en anden organisation eller et stednavn. De små bogstaver er med til at gøre kommunen mindre højtidelig og mere imødekommende.
Det er vigtigt altid at bruge en original logofil, og at elementerne i logoet bevarer deres indbyrdes proportioner. Download logo her.