Godkendt i Økonomiudvalget den 23. maj 2019
Formål
Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Lolland Kommunes finansielle portefølje. Det vil med andre ord sige håndtering af de likvide midler, herunder en eventuel værdipapirbeholdning (aktivpleje), og af den langfristede gæld, herunder garantistillelser (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Desuden fastlægges de finansielle retningslinjer for brug af finansiering ved hjælp af leasing.
Strategien har også til formål at sikre, at Lolland Kommune har størst muligt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside.
Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger inden for de nedennævnte rammer.
Den finansielle strategi vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko.
På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån bortset fra lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt, og træk på kassekreditter. Leasing er også indeholdt i den finansielle strategi. Endelig medtages garantistillelser for boligselskaber, forsyningsvirksomheder og øvrige garantistillelser.
Kommunens finansielle strategi skal opfattes som et arbejdsredskab for økonomisektoren til brug for den løbende håndtering af Lolland Kommunes finansielle portefølje givet rammerne i strategien.
Likviditetsstrategi
Kommunens likviditet er placeret i Jyske Bank. Strategien på likviditeten deles mellem den daglige likviditet (inklusiv overskydende likviditet) og den deponerede likviditet.
Den daglige likviditet placeres på kommunens hovedkonto inklusiv underkonti. Det er økonomisektoren, der vurderer behovet for daglig likviditet.
Den overskydende likviditet kan placeres i stats- eller danske realkreditobligationer med en varighed på højest 6 måneder. Økonomisektoren foretager denne placering og orienterer direktionen og efterfølgende Økonomiudvalget herom. Likviditet placeret i obligationer kan til enhver tid indfries inden for en tidshorisont på 3 bankdage.
Den deponerede likviditet er omfattet af en individuel formueplejeaftale med Jyske Bank. Der er tale om likviditet, der er bundet over en længere årrække.
I denne formueplejeaftale er aftalt en stabil risikoprofil/en forsigtig risikoprofil baseret på en hovedvægt af traditionelle obligationer og højrenteobligationer. Op til 30 % af den bagvedliggende portefølje må udgøre aktier og op til 7,5 % råvarer.
Likviditeten er investeret, således at den til enhver tid kan indfries/realiseres med en tidshorisont på tre bankdage.
Finansieringsstrategi
Beslutningskompetencer
I et finansielt marked, hvor der kan ske ændringer i markedsforholdene med kort varsel, er det vigtigt, at økonomisektoren, inden for styrelseslovens rammer og inden for politisk vedtagne retningslinjer, kan reagere uden først at indhente politisk godkendelse.
Beslutningen om optagelse af lån og lånebeløb (jf. styrelseslovens § 41) træffes af byrådet.
Beslutning om de konkrete lånevilkår træffes af kommunaldirektøren eller et af direktionens medlemmer i forening med økonomichefen inden for lånepolitikkens rammer. Beslutning om omlægning og konvertering af lån, hvis provenu fuldt ud anvendes til indfrielse af eksisterende lån, træffes af kommunaldirektøren eller et af direktionens medlemmer og økonomichef, men med efterfølgende bevillingsmæssig korrektion i Økonomiudvalg og byråd.
Omlægning af porteføljen baseres primært på rådgivning fra ekstern rådgiver.
Fast og variabel rente
Lolland Kommune har mulighed for at optage såvel fast som variabelt forrentet finansiering, og kan omlægge både til fast og variabel finansiering.
Variabelt forrentede lån må udgøre op til 30 % af den samlede låneportefølje (restgæld) bortset fra ældreboliglån og træk på kassekreditter. Den aktuelle lave rente gør det fordelagtigt på lang sigt at vælge fast rente og derved begrænse kommunens renterisiko.
Løbetider
Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde på grundlag af en vurdering af Lolland Kommunes langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. Løbetiden må på lånets etableringstidspunkt højest udgøre 25 år; dog stående og afdragsfrie lån højest 15 år.
Valuta
Kommunen kan optage lån i såvel danske kroner som i EURO. Ingen andre valutaer kan finde anvendelse. Lån kan optages i EURO, hvis rentebesparelsen overstiger 0,25 % -point p.a. og andelen af lån i EURO kan udgøre op til 20 % af den samlede låneportefølje (restgæld) ekskl. ældreboliglån og træk på kassekreditter.
I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under det angivne niveau, optages ikke valutafinansiering.
Reglerne kan sammenfattes som vist nedenfor
Finansieringsvaluta | Renteforskel | Andel |
DKK | Nul til 100 procent | |
EUR | Over 0,25 procent | Nul til tyve procent |
Finansielle instrumenter
Lolland Kommune kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, paragraf 10, styk tre til fem anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser (renter og afdrag) vedrørende kommunens gæld.
De finansielle instrumenter, der kan anvendes i Lolland Kommune, er rente- og valutaswaps, valutaterminsforretninger og repoforretninger
Til forklaring af ovennævnte instrumenter se nedenstående bilag 1.
Modpartsrisiko
Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Kommunen kan kun indgå swap-aftaler, valutaterminsforretninger og repoforretninger med finansielle institutioner, der som minimum har en kreditvurdering på minimum A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors og/eller A+ hos Fitch.
Valg af metode til omlægning af lån
Lån kan omlægges ved
- indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån
- at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev eller
- at der indgås en rente- eller valutaswapaftale.
Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype, der skal omlægges (konverteringsmulighed med videre). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation.
Risikomodel
Ovenstående kan for Lolland Kommune sammenfattes i nedenstående risikomodel.
Likviditetsstrategi | |
Daglig likviditet | Varighed på obligationer max seks måneder |
Deponeret likviditet | Formueplejeaftale med stabil risikoprofil |
Finansieringsstrategi | |
Valutaandel, alene EURO | Nul til tyve procent |
variabel renteandel | Nul til tredive procent |
Finansielle instrumenter |
|
Faktaboks: Tusindvis af nye arbejdspladser
Opførelsen af Femernforbindelsen skaber tusindvis af nye arbejdspladser i området. 5.000-6.000 nye arbejdspladser forventes at blive skabt i anlægsfasen, heraf 2.500 jobs direkte med tunnelbyggeriet. Projektet vil betyde efterspørgsel på struktører, der arbejder med jord og beton og arbejdskraft med andre kompetencer. Bl.a. kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlæg og støttefunktioner såsom administration og kontor.
Byggeriet vil medføre et øget beskæftigelsesniveau frem til 2028. Efterspørgslen på arbejdskraft til Femern projektet vil være uafhængig af økonomiske konjunkturer i samfundet.
Lolland Kommune har dermed en enestående mulighed for at få bragt ledige jobparate i beskæftigelse. På den anden side vil det også blive en stor udfordring at skaffe alt den arbejdskraft, som der bliver behov for. Lokale virksomheder kan få udfordringer med at få al den arbejdskraft, de får behov for.
Ledige og unge i job og opkvalificering af arbejdsstyrke
Opførelsen af Femernforbindelsen vil påvirke og stille store krav til kommunens, lokale virksomheders og arbejdskraftreservens ressourcer. Samtidig er der tale om en stor mulighed for at styrke kompetenceniveauet lokalt og få ledige i job. Det gælder både ledige, unge og ufaglærte, der kan få en læreplads på projektet.
På beskæftigelsesområdet vil Lolland Kommune fortsætte Investeringsstrategien fra 2016. Strategien har som mål at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft ved at gøre kommunens borgere på kanten og uden for arbejdsmarkedet jobparate.
Byggeriet af Femernforbindelsen giver ekstraordinær aktivitet og kræver stor arbejdskraft, men når byggeperioden er slut forsvinder mange arbejdspladser på én gang. Derfor er der behov for langsigtet planlægning og strategiske investeringer i erhvervs- og turismeudvikling for at opretholde job og beskæftigelse i området, også når Femernforbindelsen åbner.
Bosætning på Lolland – tiltrækning, modtagelse og fastholdelse
Mål: Lolland Kommune vil have fokus på fysisk udvikling og at synliggøre Lolland som et godt sted at bo, leve og gøre karriere med henblik på at tiltrække og fastholde borgere til Lolland.
I gennemsnit forventes der at blive 5.000-6.000 nye job direkte og indirekte med opførelsen af Femern tunellen. Femern projektet vil tiltrække arbejdskraft af specialister og bygge- og anlægsarbejdere fra Danmark, Europa, men også fra hele verden. Det forventes, at en stor del af Femern arbejderne indkvarteres i en camp i tilknytning til byggepladsen i Rødbyhavn. Der vil også blive behov for udlejningsboliger i nærområdet.
Lolland Kommunes bosætningsindsats synliggør allerede i dag Lolland som et godt sted at bo og arbejde. Med Femern projektet ventes efterspørgslen på arbejdskraft at stige kraftigt. Det giver grundlag for et øget fokus på at markedsføre Lolland som karrieredestination med mange jobmuligheder, ikke kun med byggeriet af Femernforbindelsen, men også i lokale virksomheder.
De mærkbart forbedrede trafikforbindelser gør Lolland til et attraktivt område at bosætte sig. Der er potentiale for, at tilstrømningen af tilflyttere kan øges væsentligt.
Lolland skal være et attraktivt sted at bosætte sig for udenlandske arbejdstagere, også for dem der tager deres familier med. Lokale virksomheder rekrutterer allerede i dag internationalt. Med Femern byggeriet kommer endnu flere udenlandske arbejdstagere til Lolland.
Der er således god grund til at understøtte fastholdelsen af udenlandske arbejdstagere. Som led i bosætnings- og rekrutteringsindsats rettet mod international rekruttering, vil Lolland Kommune få undersøgt og belyst grundlag, efterspørgsel og rammer for at etablere en international skole på Lolland.
Faktaboks: Udpluk af rekrutteringsindsatser
Rekrutteringsservice Sjælland. Jobcenter Lolland er en aktiv medspiller og hjælper lokale virksomheder med at finde den arbejdskraft, de har behov for. Søgningen af ledige kandidater til job sker, foruden Lolland Kommune, også på arbejdsmarkeder i nabokommunerne Guldborgsund og Vordingborg Kommuner. I Jobcentrets Rekrutteringsservice Sjælland (forkortet JRS) samarbejder 17 jobcentre om at søge og matche ledige med virksomheder. Samarbejdet sikrer virksomhedsservice på tværs af kommunegrænser. Under opførelsen af Femernforbindelsen vil Jobcentrets Rekrutteringsservice Sjælland blive et centralt samarbejde for opgaven med at skaffe al den arbejdskraft, som både lokale virksomheder og Femern projektet forventes at komme til at efterspørge.
Vækstprogrammet Lolland, Guldborgsund, Vordingborg. I 2016 udpegede Erhvervsministeriet Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner til en særlig målrettet erhvervsindsats. Det resulterede i Vækstprogrammet og et partnerskab bestående af de tre kommuner, Vordingborg Erhverv og Business Lolland-Falster samt en række andre aktører inden for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet. Formålet med Vækstprogrammet er at udvikle tiltag, der skal bidrage med at løse arbejdskraftmanglen på Lolland-Falster og Sydsjælland.
Faktaboks: Femern Agency
Femern Agency er et samarbejdsprojekt mellem Lolland Kommune og andre relevante myndigheder og aktører. Formålet er at lave én samlet myndighedsindgang for dansk og udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Lolland og Falster for at arbejde med eller omkring anlæg af Femernforbindelsen. Myndighedssamarbejdet er centralt for at understøtte en smidig proces for modtagelse af navnlig udenlandsk arbejdskraft og lette papirgangen.
Femern Agency forventes at samle alle relevante samarbejdspartnere under ét tag. En slags fremskudt forpost for øvrige relevante myndigheder, bl.a. SKAT, SIRI, Arbejdstilsynet m.fl. Et samarbejde med International Citizens Service i København om borgerserviceopgaver med tildeling af CPR-nummer og udstedelse af sundhedskort skal sikre en smidig og effektiv sagsbehandling og samtidig give mulighed for råd og vejledning om andre spørgsmål i forbindelse med indrejse til Danmark som udenlandsk arbejdstager.
Faktaboks: Boliger til Femern-arbejdere
Femern byggeriet betyder, at der kommer mange nye borgere til Rødbyhavn. Størsteparten kommer til at bo i beboelsesfaciliteter tæt på byggeplads og tunnelelementfabrikken. Nogle Femern arbejdere forventes også at efterspørge udlejningsboliger. Den midlertidige bosætning afledt af Femern byggeriet forventes at blive mærkbar i Lolland Kommune. Der forventes også efterspørgsel på boliger til arbejdere på Femern byggeriet, som ikke skal bo i beboelsesfaciliteten.
Den øgede aktivitet og bosætning vil også skabe forandringer og tiltrække investeringer i Rødbyhavn. Lolland Kommune vil så vidt muligt påvirke denne udvikling, sådan at investeringer får et langsigtet og blivende sigte med det formål, at forandringer kommer lokalsamfundet til gavn, også efter åbning af Femernforbindelsen.
Faktaboks: Nabo til produktionsområdet ved Rødbyhavn[7]
Opførelsen af tunellen betyder også, at naboer og de nære omgivelser omkring produktions- og byggepladsen i Rødbyhavn bliver udfordret af støj og gener i anlægsfasen.
En elementfabrik øst for Rødbyhavn skal producere tunnelelementerne til sænketunnelen. Elementfabrikken bliver en stor arbejdsplads, der forventes at give op til 2.500 arbejdspladser årligt i ca. 8½ år, og produktionen vil foregå døgnet rundt. I byggeperioden vil der være en del tung transport og lastbiltransport til og fra fabrikken. Der anlægges en vej fra Jøncksvej til havnen i Rødbyhavn. Vejen vil aflaste Havnegade, mens anlæg af produktionshavnen for tunnelelementerne står på, men den nye vejforbindelse vil også i fremtiden styrke infrastrukturen til og fra Rødbyhavn Trafikhavn.
I tilknytning til tunnelfabrikken etableres der en ny midlertidig produktionshavn. En stor del af råmaterialerne til produktionen forventes at blive leveret af søvejen. Nær fabrikken bliver der opført et boligområde i form af en camp til størstedelen af de mange tunnelarbejdere.
Et infrastrukturprojekt af den kaliber som Femernforbindelsen har, betyder, at der er behov for, at bygherre og konsortier tager særlige hensyn til naboer og det nære bysamfund. Vilkårene for støjgener er beskrevet i den VVM-redegørelse, som der ligger til grund for Femern projektet.
Bygherre har fokus på et godt forhold for naboerne. Byggepladsen ved Rødbyhavn indrettes med støjvolde med støjdæmpende effekt for naboer og omgivelser. Nye adgangsveje og cykelstier i området skal sikre fremkommeligheden for bilister, cyklister og gående rundt om byggepladsen.
Lolland Kommune skal som myndighed på miljøområdet føre tilsyn med at regler og forskrifter, som kommunen er ansvarlig for, bliver efterlevet.
Indsatsområde 4: Lolland som turismedestination
Mål: Lolland Kommune skal være et attraktivt turismecentrum for primært tyske, danske og nordiske turister, men også internationale turister.
På den tyske side af bæltet er turisme et stort forretningsområde med næsten 8,6 mio. overnattende turister i 2018 i Slesvig-Holsten, som er Tysklands nordligste delstat. Det er åbenbart, at Lolland med en direkte og hurtig forbindelse til Tyskland åbner helt nye muligheder for at tiltrække flere tyske og andre internationale turister til Lolland, men også til Falster og Sydsjælland.
Lolland skal udvikle sig til et attraktivt turistområde og arbejde videre med de stedbundne kvaliteter og eksisterende attraktioner, som Lolland har at byde på. Stigende overnatningstal på Lolland og Falster og potentialet i den kommende Femernforbindelse gør turismeudvikling til et vigtigt strategisk indsatsområde.
Det nye forland ved Rødbyhavn skal være med til at trække flere turister til Lolland. Forlandet vil indeholde nye naturområder og en lagune, hvor man trygt kan dyrke vandsportsaktiviteter og andre kystnære aktiviteter. Den overordnede plan for forlandet er på plads. De kommende år vil der blive taget stilling til den nærmere udformning og udvikling af forlandet og hvilke bebyggelse/turismefaciliteter, man vil skabe mulighed for.
Lolland Kommune anvender den kommunale planlægning i målet om at forbedre vilkårene for øget turisme, bl.a. ved udpegning af kulturmiljøer og videreudvikling af sommerhusområder.
Faktaboks: Lolland har vokseværk: Forlandet. Et helt nyt turismeområde
- Ved udgravningen af Femern Bælt skal der fjernes 15 mio. kubikmeter jord, sand og sten fra havbunden
- Det udgravede materiale bliver til 330 hektar nye landområder på kysten ud for Rødbyhavn, kaldet forlandet.
- Området vest for den nuværende færgehavn ved Rødbyhavn bliver til primært rekreative områder med tre nye strande til glæde for turister og badegæster.
- Øst for Femern-tunnelen bliver de nye arealer til et stort naturområde.
- Forlandet mere end 5 gange større end Amager Strandpark, eller hvad der svarer til omkring 600 fodboldbaner. Det nye forland bliver en sammenhængende kystnatur, der strækker sig 22 km fra Bredfjed vest for Femern tunellen til Errindlev havn øst for tunellen.
Indsatsområde 5: Grænseregionalt samarbejde og integration - kulturliv
Mål: Lolland bidrager via samarbejder til en styrket udveksling af kultur og opbygning af relationer på tværs af bæltet med vægt på den nære grænseregion.
Femernforbindelsen indeholder en vision om at binde Danmark og Tyskland bedre sammen geografisk med en forbedret infrastruktur, øget samhandel og vækst. Men idéen om en fast forbindelse indeholder også en vision om at knytte kulturelle bånd og få en stærkere dansk-tysk relation.
Femernforbindelsen kommer både i fysisk og psykologisk forstand til at forkorte afstanden mellem Lolland og Femern, mellem Sjælland og Nordtyskland og mellem storbyerne Hamborg og København. Lolland bliver sammen med Falster, Møn og Sjælland en del af en ny dansk-tysk grænseregion.
En integreret grænseregion kræver også, at der sker kulturel udveksling mellem Tyskland og Danmark. Nye kulturelle aktiviteter på tværs af bæltet kan være med til at bryde barrierer og skabe fundamentet for, at en ny Femern Bælt region vokser frem.
Faktaboks: Grænseregionale samarbejder
Femern Belt Development. Femern Belt Development er en fond, der arbejder med strategisk og praktisk udviklingsopgaver og kommunikation om Femernforbindelsen. Femern Belt Development har til formål at sikre, at Region Sjællands borgere og virksomheder får det størst mulige udbytte af den faste forbindelse før, under og efter anlægsfasen.
Fonden koordinerer og løser opgaver med interessevaretagelsen i en forbedret infrastruktur og transport, medvirker til at udvikle erhvervsliv og arbejdsmarked. Fonden har også til rolle at understøtte fremkomsten af en Femern Bælt region. Fonden er samtidig drivkraften i integrationsarbejdet i den dansk-tyske Femern Bælt region. Medlemmerne i Femern Belt Development er Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns, Køge, Slagelse, Svendborg og Langeland Kommuner, Region Sjælland, Dansk Industri og LO.
Lolland Kommune og Femern Belt Development har et tæt samarbejde, og er de primære aktører i forhold til tværgående aktiviteter og samarbejder mellem kommuner, institutioner, virksomheder mv.
Femern Belt Komitéen. Femern Belt Komitéen er et dansk-tysk samarbejde i Femern Belt regionen. Komitéen understøtter udviklingen af en konkurrencedygtig og velintegreret region.
Implementering af Femern Strategien, organisering og styring
Femern Strategien indeholder mål inden for både turisme, bosætning, beskæftigelse, uddannelse, by- og boligudvikling mv. Strategiens mange aspekter betyder, at målene har snitflader til flere politiske udvalg og fagforvaltninger.
De væsentligste politiske udvalg er Økonomiudvalget, Teknisk udvalg og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
I det omfang, at Femern Strategien skal opdateres, tilpasses eller ændres, vedtages dette af Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget er ansvarlig for den løbende koordinering og implementering af Femern Strategien. Økonomiudvalget får alle relevante sager med reference til Femern Strategien til behandling via indstilling fra Direktionen.
Direktionen er ansvarlig for den administrative styring og koordinering af Femern Strategien. En handleplan danner udgangspunkt for udmøntning af strategien.
Faktaboks: Femern Bælt regionen
Femern Bælt forbinder Tyskland og Danmark. Siden 2000 har Øresundsbroen forbundet Danmark og Sverige. Med Femern Bælt tunnelen vokser Øresundsregionen og Femern Bælt regionen sammen. Det giver nye muligheder for at samle hele regionens styrker både inden for arbejdsmarked, erhverv, uddannelse, kultur og turisme.
Femern Bælt regionen er et begreb, der anvendes om den grænseoverskridende erhvervs og vækstregion, som der forventes vil opstå i kraft af den styrkede infrastruktur mellem Tyskland og Skandinavien. Femern Bælt regionens geografi strækker sig fra Malmø, København og Hamborg.
En lang række organisationer arbejder allerede i dag med projekter, der har sigter på skabelsen af en ny Femern Bælt region. Bl.a. Femern Bælt Komitéen, Femern Belt Development, Fehmarnbelt Business Council (FBBC), STRING og Greater Copenhagen.
Som eksempler på grænseregionale projekter, opstået i lyset af den kommende faste Femernforbindelse kan nævnes:
- Turistorganisationerne Ostsee-Holstein-Tourismus og det nye destinationsselskab Visit Lolland-Falster ønsker at positionere sig som en fælles "Destination Femern Bælt" og tiltrække flere gæster til regionen.
- Arbeits Agentur Lübeck og Lolland Jobcenter vil udbygge arbejdsformidlingen hen over Femern Bælt.
- Den danske erhvervsskole CELF arbejder med udveksling af elever.
Illustration med tidslinje om Femernforbindelsen. Milepæle:
1991: Femernforbindelsen behandles 1. gang officielt på politisk dagsorden i Folketinget.
1992: Trafikministrene i Danmark og Tyskland bliver enige om at indlede forundersøgelser vedrørende en fast forbindelse. Undersøgelserne bliver udført i perioden 1995-1999.
1995: Storstrøms Amt nedsætter ”Idékomiteen vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt”, med fhv. Industriminister Nils Wilhjelm i spidsen.1999: Trafikministrene i Danmark og Tyskland fremlægger et studie af blandt andet otte forskellige forslag til teknisk udformning af Femernforbindelsen og økonomien.
2004: Danmark og Tyskland underskriver en fælles erklæring om det videre arbejde hen mod realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.
2007: Trafikministrene fra Tyskland og Danmark bliver enige om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt. Dengang forventes forbindelsen klar i 2018.
2008: Danmark og Tyskland underskriver en folkeretligt bindende aftale, "Statstraktaten", om en fast forbindelse.
2009: Femern Belt Development etableres som regionalt udviklingsselskab med 10 kommuner, Region Sjælland, DI og LO som interessenter.
2009: Folketinget vedtager lov om Femernforbindelsen og landanlæg i Danmark, ”Projekteringsloven”. Tyskland vedtager lov om traktaten.
2011: Beslutning om, at forbindelsen bliver en sænketunnel på 18 km. Danske politikere beslutter, at produktionsanlægget for tunnelelementer placeres i Rødbyhavn.
2012: Udskydelse af opstart på anlægsprojektet. Femern A/S offentliggør en revideret tidsplan for sænketunnelen. Ændringen opstår, fordi processen med at få et så stort grænseoverskridende projekt godkendt i både Danmark og Tyskland har vist sig at være endnu mere kompleks end hidtil antaget.
2012: Udbudsproces. Prækvalifikation entreprenørkonsortier til at give tilbud på de fire store anlægskontrakter på den faste forbindelse over Femern Bælt.
2013: Fremrykkede anlægsinvesteringer, pakke 1, på godt og vel 1 mia. kr. Etablering af lokale veje, autoværn, cykelstier mv. og pumpestation. Arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. Godkendelsesansøgning på 11.000 sider sendes til de tyske myndigheder.
2014: 1. høringsrunde i Tyskland med 3.100 indsigelser, kommentarer og spørgsmål.
2015: Folketinget vedtager anlægsloven for Femernforbindelsen og projektet er miljøgodkendt i Denmark. EU støtter med 4,4 mia. kr.
2016: Femern A/S afslutter opdateringen af ansøgningsmaterialet og indleveret den tyske bygge- og miljøtilladelse til tyske godkendelsesmyndigheder. Ansøgningen er nu udbygget til 14.000 sider. 2. høringsrunde i Tyskland giver 12.600 indsigelser, spørgsmål og kommentarer.
2016: Femern A/S indgår betingede kontrakter med de to vindende konsortier på fire store tunnelkontrakter. Kontrakterne dækker over udgravningen af tunnelrenden i Femern Bælt og opfyldning af landområder, anlæg af de midlertidige arbejdshavne ved Rødbyhavn og Puttgarden, opførelsen af tunnelelementfabrikken, støbning og nedsænkning af elementerne på havbunden samt byggeriet af tunnelportaler, landanlæg og ramper på dansk og tysk side.
2017: Tysk høringsproces er afsluttet.
2018: Beslutning om fremskudte anlægsinvesteringer, pakke 2 på 435 mio. kr. Arkæologiske undersøgelser, byggemodning af produktionsområdet i Rødbyhavn (dræning – tørholdelse af produktionsområdet, omlægning af hoveddrænkanal mv., rydning af produktionsområdet). Ultimo december 2018 er den tyske myndighedsgodkendelse klar til underskrift.
2019: Ultimo januar underskrives myndighedsgodkendelse af de tyske myndigheder og klageadgang over tyske godkendelse.
Ultimo marts 2019 beslutter en enig forligskreds bag Femern Bælt forbindelsen at igangsætte anlægsarbejder på dansk side til en værdi af 5,8 mia. kr. I første omgang skal Femern A/S forhandle aftaler på plads med konsortierne om at starte de første dele af anlægsarbejdet. Arbejdet omfatter tunnelelementfabrik og arbejdshavn ved Rødbyhavn, tunnelportal på Lolland, beboelses- og administrationsfaciliteter, bestilling af særligt marint udstyr og øvrige, mindre forberedende arbejder.
De videre milemæle:
2019- Den tyske forbundsforvaltningsdomstol i Leipzig behandler klager som følge af den tyske myndighedsgodkendelse. Forventet varighed af retssag cirka 2 år.
2020: Forventet påbegyndelse af selve anlægsfasen på Femern-tunnelen på dansk side.
2020/21 Forventet afslutning af en retssag i Tyskland, samt påbegyndelse af anlægsarbejder på tysk side. Anlægsfasen forventes at udgøre 8,5 år.
2028: Femernforbindelsen forventes færdig.
Fakta om Femernforbindelsen[8]
- Den faste forbindelse mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Femern bliver cirka 18 kilometer lang.
- Der er tale om en sænketunnel af beton, der vil bestå af ét servicerør og fire trafikrør: To rør til en tosporet motorvej og to andre rør med hver ét jernbanespor.
- Forbindelsen bliver verdens længste tunnel for både biler og tog.
- Transporttiden bliver 10 minutter i bil og 7 minutter i tog for at komme igennem tunellen.
- Lolland bliver produktionssted for tunnelelementer.
- Tunnelelementfabrik og arbejdshavn placeres i Rødbyhavn.
- Tunnelelementfabrikken kommer til at fylde 420 fodboldbaner.
- Der skal bygges 79 tunnelelementer i armeret beton, som hver vejer 70.000 tons samt 10 specialelementer.
- Op til 10 meter høje jordvolde omkring produktionsanlægget skal give en støjdæmpende effekt mod omgivelserne.
- Produktionsanlægget ventes at give op til 2.500 arbejdspladser årligt i byggeperioden.
- Femern projektet forventes at skabe op mod 5.000-6.000 arbejdspladser, heraf 2.500 arbejdspladser direkte med byggeriet.
- Tunnelbyggeriet begynder efter planen i 2020 og skal være færdigt i 2028. Forventet byggeperiode er 8,5 år.
- Prisen anslås til 52,6 milliarder kroner og tilbagebetalingstiden cirka 36 år.
- Betalingen for forbindelsen bliver brugerfinansieret efter samme model som Øresunds- og Storebæltsbroen.
Hvem bygger Femernforbindelsen?[9]
Femern A/S er bygherre på opførelsen af Femernforbindelsen. Femern A/S har udpeget de entreprenører, der skal bygge Femern Bælt tunnelen. Feltet af entreprenører er internationalt sammensat.
Femern A/S har indgået betingede kontrakter med de to konsortier, Femern Link Contractors og Fehmarn Belt Contractors. Kontrakterne omfatter udgravningen af tunnelrenden i Femern Bælt og opfyldning af landområder, anlæg af de midlertidige arbejdshavne ved Rødbyhavn og Puttgarden, opførelsen af tunnelelementfabrikken, støbning og nedsænkning af elementerne på havbunden, byggeriet af tunnelportaler samt ramper og landanlæg på dansk og tysk side.
De skal bygge sænketunnelen og tunnelfabrikken
Konsortium: Femern Link Contractors (FLC)
Entreprenører: VINCI Construction Grands Projets S.A.S. (Frankrig), Per Aarsleff A/S (Danmark), Wayss & Freytag Ingenieurbau AG (Tyskland), Max Bögl Stiftung & Co. KG (Tyskland), CFE SA (Belgien), Solétance-Bachy International S.A.S. (Frankrig), BAM Infra B.V. (Holland), BAM International B.V. (Holland). Underentreprenør: Dredging International N.V. (Belgien). Rådgiver: COWI A/S (Danmark)
De skal bygge portaler, ramper og landanlæg
Konsortium: Femern Link Contractors (FLC)
Entreprenører: Per Aarsleff A/S (Danmark), VINCI Construction Grands Projets S.A.S. (Frankrig), Wayss & Freytag Ingenieurbau AG (Tyskland), Max Bögl Stiftung & Co. KG (Tyskland), CFE SA (Belgien), Solétance-Bachy International S.A.S. (Frankrig), BAM Infra B.V. (Holland), BAM International B.V. (Holland). Rådgiver: COWI A/S (Danmark)
De skal stå for grave- og indbygningsarbejder og produktionshavn
Konsortium: Fehmarn Belt Contractors (FBC)
Entreprenører: Boskalis International B.V. (Holland), HOCHTIEF Solutions AG (Tyskland), Ed. Züblin AG (Tyskland), Van Oord Dredging and Marine Contractors B.V. (Holland)
Noter
[2] Kilde: https://ec.europa.eu/transport/themes/infrastructure/news/2015-07-31-cef-investment-plan_en
[4] Kilde: Lolland Erhvervshavne, Strategi 2025.
[5] Kilde: Analyse fra Kraka, september 2018: Danske investeringer i infrastruktur kan og bør prioriteres bedre. Findes på www.danskbyggeri.dk/media/35144/notat-om-infrastrukturprojekter.pdf
[6] Kilde: Oxford Researchs kortlægning af behovet for kvalificeret arbejdskraft, 2018
[8] Kilde: Femern A/S
[9] Kilde: Femern A/S’ hjemmeside. Oplysninger findes her https://www.femern.info/da/news/de-skal-bygge-femern-baelt-tunnelen