Borgerportalen
Borgerportalen giver dig og dine pårørende mulighed for at læse om, hvad socialfaglige- og sundhedsfaglige medarbejdere og visitatorer i Lolland Kommune skriver i din omsorgsjournal.
OBS: Borgerportalen har skiftet platform
Borgerportalen er flyttet til en ny platform og i den forbindelse er linket skiftet til www.borgerportalen.dk. Du kan fortsat logge ind på Borgerportalen via siden her, og du kan finde de samme informationer som tidligere. Borgerportalen ser dog anderledes ud, og indholdet er struktureret på en ny måde.
Til den nye løsning er der desuden udviklet en app, så du nemt kan tilgå og benytte Borgerportalen fra mobile enheder.
Om Borgerportalen
I din omsorgsjournal på Borgerportalen kan du finde:
- Notater og handleplaner
- Planlagte besøg
- Døgnrytme og funktionsvurderinger
- Udlånte hjælpemidler
- Navn, adresse og telefonnummer på dig som borger og dine pårørende
Sådan logger du på Borgerportalen
Alle borgere der er oprettet i kommunens omsorgssystem KMD Nexus kan logge på Borgerportalen med MitID og se egne data uden at anmode først.
Når du vil læse om dig selv, logger du på Borgerportalen med dit eget MitID. Klikker du på dit navn i øverste højre hjørne, kan du se dine kontaktoplysninger, og hvem der har fået fuldmagt til at logge ind på dine vegne. Fuldmagter til 3. part udstedes kun med dit samtykke.
For pårørende
Ønsker du som pårørende at læse med i en omsorgsjournal, skal du først indhente samtykke/fuldmagt hos borgeren.
Log på Borgerportalen med dit eget MitID, du skal vælge ”Log på som pårørende”. Hvis du ikke har fuldmagt, skal du vælge linket "Ansøg om digital fuldmagt" og du dirigeres videre til Digitaliseringsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Har du allerede fuldmagt, vælger du den borger, du vil handle på vegne af og logger ind.
Visitation - Ældre & Sundhed modtager automatisk din elektroniske anmodning.
Hvis pårørende er værge eller fremtidsfuldmægtig (det vil sige at der allerede er en aktiveret fremtidsfuldmagt) kan adgangen gives på baggrund af det. Ellers sender Visitation - Ældre & Sundhed en fuldmagtsblanket til den borger, henvendelsen drejer sig om.
Borgeren giver sit samtykke ved at underskrive fuldmagtsblanketten og returnere den til Visitation - Ældre & Sundhed.
Når fuldmagten er modtaget i Visitation - Ældre & Sundhed, får du adgang til at læse med i omsorgsjournalen.
Er den underskrevne fuldmagt ikke modtaget i Visitation - Ældre & Sundhed indenfor 3 måneder efter modtagelse afsluttes sagen uden at du får adgang til omsorgsjournalen.
Manual til Borgerportalen
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Ældre & Sundheds Telefon- og Borgerbetjening viderestiller til relevant medarbejder eller område.
Telefonen hos Ældre & Sundhed besvares af vagttelefonen uden for de almindelige telefontider.