Administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Baggrund

Lolland Kommune arbejder målrettet med at skabe rammer for det gode liv og for at fremme turismen i Lolland Kommune.

Bade- og bådebroer udgør rekreative støttepunkter langs kysten, der er med til at skabe rammer for det gode liv, ved at øge befolkningens adgang til kysterne, og giver mulighed for naturoplevelser, friluftsliv og sport. Lolland Kommune ser gerne, at bade- og bådebroerne er handicapvenlige.

Men etableringen af bade- og bådebroer kan også hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel langs med og ophold ved kysten. Desuden kan bade- og bådebroer virke som et fremmedelement, der kan skæmme oplevelsen af landskabet særligt på de uforstyrret og naturpræget kyststrækninger.

Lolland Kommune har derfor fokus på, at nye bade- og bådebroer skal have høj kvalitet både i forhold til bæredygtighed, levetid, æstetik og materialevalg, i tråd med Plan- og Udviklingsstrategi, Turisme strategi og kommuneplans principper for turismeudvikling, bosætning og erhvervsudvikling. Hertil kommer Naturpolitikkens mål om at værne om naturen og i videst muligt omfang beskytte naturen mod forurening.

I de senere år er det blevet mere populært at etablere flydebroer, og der er kommet nye materialer på markedet. Plastik (polyethylen), enten som ny plast eller genbrugsplast, findes nu i mange broer, ligesom broer med beton dæk og aluminiumsdæk også ses oftere.

Lolland Kommune giver tilladelse til opstilling af bade- og bådebroer jf. ”Bekendtgørelse om bade- og bådebroer” og i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-2033.

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer

Udgangspunktet i bekendtgørelsen for bade- og bådebroer er, at bade- og bådebroer:

• skal være lavet af træ,
• skal anvendes til badning eller fortøjning af både (robåde, joller, kajakker mv. - ikke skibe),
• ikke hindre eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven §§ 22-26,
• ikke skader de natur- og miljømæssige kvaliteter – herunder de landskabelige interesser, jf. kystbeskyttelseslovens § 1 og
• ikke hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten.

Der er dog præcedens for, at mindre dele på bade- og bådebroer kan være i stål eller aluminium, f.eks. stolper og rækværker.

Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer omfatter, enkle bade- og bådebroer uden for havnenes beskyttende værker, dvs. på ydersiden af moler og på de åbne kyststrækninger.

Ved enkle bade- og bådebroer, forstås en bro der går lige ud fra kysten uden knæk i broens forløb. Hvis der er knæk, broen forgrener sig, eller der er skifte i broens generelle konstruktion, f.eks. en fast bro der kombineres med en flydebro, er broen ikke omfattet af bekendtgørelsen om bade- og bådebroer. Hvis broen skal anvendes til andre formål end bade- og bådebro, f.eks. krible krable bro/sansebro mv., er den heller ikke omfattet af bekendtgørelsen om bade- og bådebroer.

Bade- og bådebroer, der opføres som moler eller andre konstruktioner, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten, er ikke omfattet.

Bade- og bådebroer, der ikke er omfattet af Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer, skal langs kysterne have tilladelse af Kystdirektoratet jf. kystbeskyttelseslovens § 16a. Når Kystdirektoratet giver tilladelse er kommunen høringspart.

Bekendtgørelsen omfatter ikke bade- og bådebroer i søer, der normalt administreres jf. planlovens landzonebestemmelser og evt. fredningsbestemmelserne i fredede områder. Principperne i dette administrationsgrundlag gælder for alle broer kommunen giver tilladelse til eller bliver hørt omkring, dog ikke for broer i fredede områder da det her er konkret vurdering ift. fredningens formål og fredningsbestemmelserne.

Administrationsgrundlag

Følgende retningslinjer fremgår af Kommuneplan 2021-2033:

• 5.8.6 I tilknytning til byer, mindre bysamfund, sommerhusområder og fritidshavne kan der som udgangspunkt opsættes bade- og bådebroer med offentlig adgang.
• 5.8.7 Som udgangspunkt kan der ikke opsættes bade- og bådebroer i større åbne kyst- og sølandskaber.

Retningslinje 5.8.7 er ikke til hinder for, at der kan opsættes bade- og bådebroer andre steder. Det skal dog sikres, at der tages vidtgående hensyn til natur-, landskab og miljø, lige som det skal sikres, at der er adgang for befolkningen generelt.

Supplerende bestemmelser

Bade- og bådebroer,

• kan opføres som både faste broer og som flydebroer – alt efter formålet,
• skal i udgangspunktet etableres i træ eller med trædæk – særligt i de åbne kystlandskaber,
• kan have mindre dele, der er udført i stål eller aluminium, f.eks. stolper og rækværker mv.,
• der etableres som flydebroer, skal have den mest velegnede pontontype for det farvand de etableres i,
• med beton-, aluminium- eller plastdæk kan i udgangspunktet placeres i havne og bebyggede miljøer, hvor de falder ind i det eksisterende miljø.
• der etableres som flydebroer i forlængelse af eksisterende bade- og bådebroer, kan etableres med beton-, aluminium- eller plastdæk under hensyn til de landskabelige interesser i området.
• skal være tilgængelige for offentligheden. Private enkeltmandsejede bade- og bådebroer, eller broer til en afgrænset brugergruppe, vil i udgangspunktet ikke kunne opstilles af hensyn til at bevare de åbne kyster i landskabet.

Hvis der er andre broer i området, hvor man ønsker at opsætte nye bade- og bådebroer, kan der kun gives tilladelse til en ny bro, hvis det er foreneligt med de naturmæssige og landskabelige interesser i området.

Ved etablering af bade- og bådebroer i tilknytning til befæstede arealer, opfordres der til, at der vælges en bro, der også kan anvendes af handicappede og gangbesværede.

En afgørelse fra kommunen vil altid bero på en konkret helhedsvurdering med udgangspunkt i administrationsgrundlaget, under hensyn til følgende kriterier:

• Formål
• Offentlighedens adgang
• Områdets bæreevne
• Beskyttede områder og arter (Landskabelige forhold, Natura 2000-områder, § 3 arealer m.v.)
• Kumulative effekter
• Opbakning fra lokalsamfundet
• Naturens frie udfoldelse
• Brugernes og offentlighedens sikkerhed
• Antal eksisterende anlæg i området
• Sikkerhed

Ansøgning om bade- og bådebroer

Ansøgninger om bade- og bådebroer sendes til tmm@lolland.dk

Ansøgningen skal indeholde følgende:

• Kontaktoplysninger på ansøger.
• Fuldmagt fra ejer af ejendommen, hvis ansøger ikke er ejer.

Formål

• Begrundelse for ønske om en bro det pågældende sted,
• Angivelse af om broen er til privat eller offentlig brug. Hvis broen er til privat brug,
• skal det angives, om den vil være åben for offentligheden.

Lokalitet

• Adresse/matrikel hvor broen ønskes placeret,
• Tegninger der viser placering af broen, på en given matrikel/kyst – Det anbefales at bruge kommunens digitale kort, hvor man både kan lægge luftfoto og matrikelgrænser ind, og bruge tegneværktøj til at tegne broen ind mv. og endelig danne en PDF der kan vedlægges ansøgningen,
• Beskrivelse af adgangsforhold til broen,

Beskrivelse af broen/projektet

• Broens dimensioner (Højde af dæk + evt. rækværk, brede og længde),
• Farve- og materiale valg,
• Skitse eller illustration af broen og dens konstruktion (Hvis man køber en ny bro,
• har sælger ofte skitser der kan vedlægges),
• Angivelse af om broen er sæsonudlagt eller permanent. Hvis broen ønskes sæsonudlagt, skal perioden angives,
• Angivelse af hvem der forventes at bruge broen.

Hvis der opnås tilladelse til opstilling af en bade- og bådebro, stilles der normalt følgende vilkår:

1. Broen skal udføres og anvendes som ansøgt. Hvis den udføres af andre materialer, skal kommunen ansøges. Hvis broen delvis inddrages om vinteren, skal de til enhver tid yderste 4 pæle række mindst 2 meter op over vandoverfladen. Er der ikke pæle over vandet, må ingen del af broen række mere end 20 cm op over den eksisterende havbund.
2. Ejer er forpligtet til at vedligeholde bro og platform og holde opsyn med, at de til enhver tid, er i en forsvarlig stand. Hvis de ødelægges og ikke genopføres inden for 1 år, skal resterne fjernes og området genetableres til forholdene inden opførelse. Hvis broen eller platformen ikke holdes i forsvarlig vedligeholdelsesstand, kan Lolland Kommune forlange dem fjernet uden udgift for kommunen.
3. Der må ikke uden tilladelse foretages udvidelser eller væsentlige ændringer af broen.
4. Der må ikke foretages uddybning eller påfyldning af materiale på havbunden under og omkring broen.
5. Benyttelsen af broen og platformen kan ikke forbeholdes bestemte personer eller grupper af personer, ligesom der ikke kan opkræves betaling.
6. Broen og platformen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning uden foregående tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid kræve, at der afmærkes for ejers regning.
7. Når anlægget er etableret, skal Søfartsstyrelsen underrettes herom og snarest herefter, tilsendes kortmateriale der viser broens nøjagtige placering.
8. Under badebroens opførelse skal den yderste del afmærkes med et sort flag på en stage, der rækker mindst 2 meter op over vandoverfladen.
9. Hvis broen eller platformen fjernes permanent, skal dette meddeles Lolland Kommune – Teknik og Miljømyndighed.
10. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet 1 år efter udstedelsesdatoen.

Lolland Kommune er ikke ansvarlig for evt. skader, som måtte overgå publikum i forbindelse med benyttelsen af bro og platform.

Der opfordres til, at ejer tegner den nødvendige forsikring til imødegåelse af evt. skader ved benyttelsen af bro og platform.

Typer af bade- og bådebroer

I det følgende er der illustreret forskellige former for bade- og bådebroer, der overordnet kan deles op i faste broer og flydebroer. Fælles for broerne er, at de fleste bade- og bådebroer tages op inden vinteren træder ind, der er dog enkelte broer, der er så kraftige, at de kan blive stående hele året.

Faste broer

Faste broer udgør de klassiske bade- og bådebroer, der er kendt overalt langs kysterne, og består normalt af to rækker stolper med et brodæk imellem. Stolperne kan være udført i træ, stål, aluminium, eller beton, mens brodækket normalt er udført i træ. Brodæk kan dog etableres som både plast, aluminium eller beton, men det ses sjældent som bade- og bådebroer på kysten.

Faste broer er ofte dyre at etablere, men holder i mange år, hvis de tages ind om vinteren eller er designet til at blive stående hele året. Broerne passer ind de fleste steder, men kan blive mere dominerende, hvis de hæves meget over havoverfladen, eller hvis der sættes rækværk på.

Flydebroer

Flydebroer er blevet mere populære de senere år og er særligt egnede til rolige farvande uden for store bølger – der findes dog flydebroer, der kan klare mere bølgegang. Desuden er flydebroer særligt egnede til områder, hvor der er mange brugere, som sejler med havkajak, kanoer o.lign. mindre både.

Flydebroer er enten bygget op med pontoner i plast, fiberbeton eller aluminium eller er fuldt støbt i plast.

Flydebroer fås med brodæk, i træ, plast, beton, aluminium og kompositmaterialer og fås med og uden rækværk.

Flydebroer skal forankres med enten stål-, aluminiums- eller træstolper eller fastgøres til ankre på havbunden med kæde/tovværk mv.

Flydebroer med trædæk

Flydebroer med trædæk er dyre i indkøb, men fås i mange forskellige kvaliteter og designs. De kan være tunge at håndtere, alt efter hvor store de enkelte moduler er, og om pontonerne er lavet i beton, aluminium eller plast.

Flydebroer med plastdæk

Flydebroer i plast er ofte billigere i indkøb og er lettere at håndtere. De findes som både støbte moduler eller bygget op over trærammer mv.

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer (BEK nr. 232 af 12. marts 2007).

I medfør af § 19 i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 19. april 2006, fastsættes:

§ 1.

Bade- og bådebroer må ikke anbringes på søterritoriet uden tilladelse, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 a, stk. 1, nr. 2.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen behandler ansøgninger om bade- og bådebroer med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3. Hvis broerne udføres af andre materialer end træ, eller hvis broerne kan anvendes til andet formål end badning og fortøjning af både, skal det pågældende miljøcenter under Miljøministeriet høres om ansøgningen.

Stk. 2. Kystdirektoratet behandler ansøgninger om anbringelse af bade- eller bådebroer, der udføres som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten.

Stk. 3. Bade- og bådebroer efter stk. 1 og 2 må ikke anlægges sådan, at de hindrer eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven §§ 22-26.

Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 gælder ikke for broer, der skal anbringes i erhvervshavne eller lystbådehavne.

§ 3.

Kystdirektoratet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter i tilladelsen nærmere vilkår.

Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser og afgørelser efter § 2 skal skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne og afgørelserne skal offentliggøres ved meddelelse i stedlige blade eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring, og tilladelsen meddeles ansøgeren, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 1.

Stk. 3. Vilkår for tilladelse efter § 2 og § 3, stk. 1, kan af Kystdirektoratet tinglyses på ejendommen for ejerens regning, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 2.

§ 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 1, kan påklages til Kystdirektoratet, hvis afgørelser af klager ikke kan påklages til transport- og energiministeren.

Stk. 2. Kystdirektoratets afgørelser efter § 2, stk. 2, kan påklages til transport- og energiministeren.

Stk. 3. En afgørelse kan påklages af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens henholdsvis Kystdirektoratets afgørelser efter § 2 kan påklages af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark og Fritidshusejernes Landsforening, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 2.

Stk. 5. Klage indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis Kystdirektoratet, som videresender klagen til Kystdirektoratet, henholdsvis transport- og energiministeren, med bemærkninger, den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 4.

Stk. 6. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort. Kystdirektoratet og transport- og energiministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 5.

Stk. 7. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 6.

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. marts 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer.

Stk. 3. Sager efter ovennævnte bekendtgørelse, som amtsrådene, herunder Bornholms Kommunalbestyrelse, ikke har færdigbehandlet inden

Administrationsgrundlaget er besluttet af Teknisk Udvalg den 14. august 2019.

Indholdet er opdateret den 19. februar 2025.