Skip til hoved indholdet

Tilsyn - Dagtilbud

I Lolland Kommune har vi fokus på at sikre og udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet, således at alle børn lærer og trives i æstetiske, gode og inspirerende læringsmiljøer. Dagtilbud af høj kvalitet modvirker betydningen af social baggrund og er en forudsætning for at understøtte trivsel, læring, udvikling, sundhed og dannelse. Én af metoderne til at understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling er gennem kommunens tilsyn med dagtilbuddene.

Tilsynet i Lolland Kommune har et dobbeltsigte. Det skal nemlig både medvirke til at understøtte den løbende videreudvikling af kvaliteten i dagtilbuddene og samtidig være med til at sikre, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudsloven og de kommunalpolitiske rammer i dagtilbudsstrategien, herunder sikre, at arbejdet sker i overensstemmelse med det fælles pædagogiske grundlag, den styrkede pædagogiske læreplan og de politiske pejlemærker på 0-6 års området i dagtilbudsstrategien.

At tilsynet i Lolland Kommune er udviklingsorienteret betyder, at tilsynet med de kommunale dagtilbud bygger bro mellem kontrol og udvikling. Det indebærer konkret, at data fra det foregående tilsyn aktivt og målrettet anvendes i det løbende udviklingsarbejde og indgår i forberedelsen og gennemførelsen af det efterfølgende tilsyn. Det gælder både generelt for det samlede dagtilbudsområde og konkret i forhold til den enkelte institution, dagpleje eller privat pasningsordning. Ledelse, stab og tilsynsførende har hver især væsentlige roller i denne brobygning og afholder tilsynsopfølgning og udviklingssamtaler med fokus på konkret sparring, målformulering og indsatsområder i forhold til den videre kvalitetsudvikling. I Lolland Kommune udgøres grundlaget for tilsynet af lovgivningen i forening med dagtilbudsstrategien og dette tilsynskoncept, alt sammen med afsæt i forskning omkring kvalitet i dagtilbud.

Tilsynskoncept

Tilsynene foretages med udgangspunkt i tilsynskoncept. 

Se Lolland Kommunes tilsynskoncept (PDF)

Rapporter fra det pædagogiske tilsyn

Det seneste tilsyn i Børnebakken blev foretaget den 16. juni 2022.

Anbefalinger fra anmeldt tilsyn 2022: 

Det anbefales i et udviklingsperspektiv at arbejde mere intensivt og målrettet med sprogstrategier, herunder særligt: at øge turtagninger og udvidet sprogbrug, samt modellere sprog og tænkning. Der kan med fordel tænkes i indretning af lærings- og legemiljøer inde og ude, så de visulet er understøttende for den sproglige udvikling – men også skaber deltagelsesmuligheder i form at tydelighed på legemijøernes indhold. 

Status:

Der er siden sidste tilsyn arbejdet med anbefalingerne vedrørende sprogarbejde, hvor der bl.a. har været oplæg om sprogstrategier og undersøgende dialoger med børnene. 

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv: 

At der forsat arbejdes med anbefalinger fra sidste tilsyn, herunder fokus på at udvikle indretning af de fysiske læringsmiljøer inde i børnehaven. Her kan der med fordel tænkes i at skabe en tilgang, hvor der arbejdes med at udvikle pædagogiske tilgang, der passer til den fysiske indretning i børnehaven, herunder friere valg for børnene om de vil være inde eller ude. 

Det seneste tilsyn i Gaia blev foretaget den 5. juni 2023.

Det blev ved det anmeldte tilsyn i august 2022 anbefalet i et udviklingsperspektiv, at:

  • Øge børneinddragelse både generelt og specifik i måltidssituationerne med fokus på børnenes selvhjulpenhed og deltagelsesmuligheder. 
  • Styrke visualisering af læringsmiljøet; med henblik på børnenes aktive deltagelse i egen læring og hverdagsrutiner, fx billeder på kasser, så børnene ved, hvor ting skal være, fx når de skal deltage i oprydning. 
  • Styrke sprogarbejde med fokus på samtalestrategier. Herunder de undersøgende dialoger med flere spørgsmål som børn skal svare på, fælles undersøge med de voksne, samt styrke begrebs-og ordforråd i fx rutinesituationer. 
  • Udvikle den eksisterende struktur med fokus på indhold; Ikke ændre dagens opbygning, men perspektiv fra, hvad skal børnene lave til, hvad hvad skal de lære. Dette kunne fx være, at uvide refleksionsskema med SMARTE mål, og styrke grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Status: 

Der er arbejdet med alle anbefalinger, hvilket er synligt i læringsmiljøet, der er dog stadig forskel i den generelle kvalitet på tværs af børnehavegrupperne. 

  • Fokus på kollegial understøttelse af de voksnes relevante understøttelse af børnenes deltagelsesmuligheder – hvordan sikrer vi, at ikke-uddannede og vikarer ved, hvad de skal og hvorfor med fokus på børnenes læringsmål? 
  • Videreudvikle positioneringer, der tilgodeser den meget store legeplads – hvordan understøtter I hinanden, så I ikke skal forlade aktiviteter?

Det seneste tilsyn i Holeby Landsbyordnings børnehave blev foretaget den 12. april 2023.

Der blev ved tilsynet den 22. august 2022 anbefalet dagtilbud, i et udviklingsperspektiv, at have fokus på: 

  • Styrke sprogarbejdet i hverdagspraksis, med flere turtagninger, flere undersøgende dialoger og spørgsmål til børneperspektiv, og langt mere begrebsarbejde i alle hverdagens dialoger.
  • Tydeligere fokus på mål for børnenes læring i aktiviteter og rutiner, for at styrke børnenes deltagelsesmuligheder i egen læring. Didaktisk må der gerne være en tydeligere intention i for gruppesammensætning og krav til deltagelse.
  • Igangsættelse af flere lege, herunder styrke rammesætning og voksendeltagelse i børnenes leg for at styrke udnyttelsen af læringspotentiale i legen, herunder sikre fokus på børnenes udvikling af realtions- og konfliktløsningskompetencer, så medarbejdere ikke kommer på bagkant og først inddrages i konfliktløsningssituationer. Der bør være fokus på lege til inddragelse af større dele af børnegruppen og  herunder sikre bredde i mulighed for erfaringsdannelse.

Det ved tilsynet i 2023 anbefalet i et udviklingsperspektiv:

  • At fastholde fokus på anbefalinger fra sidste tilsyn, herunder hvordan de to enheder kan lære af hinanden.  
  • Myretuen kan med fordel i deres arbejde med at blive til én stue, være opmærksomme på at tale dagen igennem i forhold til ensartet pædagogiske tilgang, herunder: 
  • Udnytte hele det fysiske læringsrum til fx arbejde med mindre grupper. 
  • Rutinepædagogikken og sammensætning af grupper, hvad skal børnene lære (også af hinanden) og hvad skal de voksne gøre.
  • Fokus på madpædagogik, hvor der med fordel kan tænkes sproganbefaling ind, herunder styrke arbejdet med at opfordre børnene til dialog.

Det seneste tilsyn i Horslunde Landsbyordnings børnehave blev foretaget den 15. maj 2023.

Der blev ved tilsynet den 9. maj 2022 anbefalet i et udviklingsperspektiv, at have fokus på:

  • Beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Styrke systematisk sprogarbejde i hverdagspraksis med begrebsfokus, udtale og ordforråd samt tidlig matematikforståelse
  • Styrke overgange, herunder tydelighed og forudsigelighed, så børnene ved hvad de skal, samt rammesætning af inddragelse af børnene og systematisk understøttelse af børnenes selvhjulpenhed
  • Måltidspædagogik og rammesætning af måltidet som pædagogisk læringsmiljø med tydelige fælles mål for børnenes læring.

Status:

Anbefalinger er blevet behandlet på personalemøder, der er arbejdet med indretning og bemanding af stuer. Der arbejdes med at styrke evalueringskultur med data om børnenes progression. Der arbejdes med at styrke sprogarbejde, herunder ved at styrke læringsmiljø med symboler og tekst. Der er blevet udviklet en model for dagens hjælper, der tydeligt er motiverende for børnene, men som kan styrkes yderligere i forhold til børnenes deltagelsesmuligheder

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv, at dagtilbud har fokus på:

At fastholde fokus på eksisterende anbefalinger og tiltag udviklet efter sidste tilsyn.

  • Beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Styrke systematisk sprogarbejde i hverdagspraksis med begrebsfokus, udtale og ordforråd samt tidlig matematikforståelse
  • Styrke overgange, herunder tydelighed og forudsigelighed, så børnene ved hvad de skal, samt rammesætning af inddragelse af børnene og systematisk understøttelse af børnenes selvhjulpenhed
  • Måltidspædagogik og rammesætning af måltidet som pædagogisk læringsmiljø med tydelige fælles mål for børnenes læring.

Status:

  • Har taget hver anbefalinger op på arbejdsmøder – arbejdsmøder i mindre grupper, herunder planer for undtagelsestilstande – evaluerings, og datakultur.
  • Udviklet stuemøder til refleksionsmøder
  • Meget fokus på madpædagogikken,
  • Understøtte faglige/ teoretisk fundament.
  • Dele mere didaktiske refleksioner, herunder grafisk stiladsering af læringsmiljø.

Det seneste tilsyn i Mælkebøtten blev foretaget den 27. april 2023.

Der blev ved tilsynet i maj 2022 anbefalet dagtilbud, i et udviklingsperspektiv, at have fokus på:

  • Generelt at øge samarbejdet på tværs af stuerne og huset; det kan styrke rammesætning af børnenes progression på tværs af vuggestue og børnehave, samt i hverdagen i endnu højere grad give børnene adgang til medarbejdernes forskellige kompetencer på tværs og tilgodese børnenes behov for fx stille og vilde lege i de mange forskellige rammesætninger af det pædagogiske læringsmiljø. 
  • Øge børneinddragelse generelt og specifikt i måltidssituationer; et øget fokus på hvad børnene skal lære og udvikle gennem øget inddragelse i hverdagspraksis. 
  • Styrke sprogarbejdet yderligere; særlig henblik på litteracy og fokus på at styrke begrebs- og ordforråd i dialoger i fx rutinesituationer.
  • Styrke visualisering af læringsmiljø; yderligere udvikle den visuelle understøttelse af læringsmiljøet med henblik på børnenes aktive deltagelse i egen læring, fx billeder på kasser, så børnene kan bidrage til oprydning og lignende.

Status: 

Dagtilbud har arbejdet tematisk på tværs af stuer for at styrke det fælles samarbejde og medarbejderne oplever at de er blevet bedre til at bruge hinanden kollegialt. Dagtilbud har gennemført en række faglige møder med fokus på bl.a. sprog, motorik og sangglad, for at sikre systematik og spredning af ressourcer i hele huset. Der er desuden blevet arbejdet med at styrke arbejdet med formål og mål for aktiviteter, herunder gennemgang af måltidssituationer og børnenes selvhjulpenhed. Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv, at der arbejdes videre med anbefalinger fra sidste tilsyn. Der kan med fordel ses på: 

  • Hvordan der arbejdes med bemanding og samarbejde på tværs af stuerne, så bemanding tilpasses antal af børn. 
  • Sprogarbejde og gruppesammensætning, hvor børnene ressourcer udnyttes på en måde, så børnene kan understøtte hinanden i den sproglige udvikling (sprogstærke til de sprogsvage).
  • At styrke datalitteracy og bringe egne data ind som viden i faglige drøftelser/ beslutninger på stuen.

Det seneste tilsyn i Riddersborg blev foretaget den 27. april 2023. 

Der blev ved tilsynet i 2022 anbefalet dagtilbud, i et udviklingsperspektiv, at have fokus på:

  • At arbejde med at styrke legen og børnenes indbyrdes relationer og legekompetencer. Der bør være fokus på igangsættelse af lege der har særlige læringsformål og tydelig voksendeltagelse. Herunder arbejdet med at skabe vilkår for, at inkludere flere i legen, samt at udfordre børnenes leg med henblik på udvikling af sociale kompetencer og relationer.

  • At arbejde fokuseret med at sikre børnenes deltagelsesmuligheder og selvhjulpenhed både i relation til rutinesituationer og planlagte aktiviteter. De voksnes guidning og understøttelse skal tage udgangspunkt i en faglig funderet viden om de enkelte børns udviklingsniveau og specifikke behov, og differentiering i understøttelse skal sikre, at alle børn får tilbudt et lærende og udviklende miljø. Der skal skiftes fokus fra aktivitetsmål (hvad skal børnene lave), til mål for børns læring (hvad skal børnene lære). Gør dét der står i jeres læreplan

  • At have særligt fokus på sprogstimulerende miljøer. Vær opmærksom på at styrke hverdagens sprogarbejde med fokus på undersøgende dialoger (5 turtagninger), udvide ordforråd, literacy og matematikforståelse samt indret rummene med visuel sprogstimulerende materialer.

  • At gennemarbejde en strukturplan der er gældende for hele dagen og hvor de voksnes positioneringer er tydelige og velbegrundet i relation til børnenes behov. Det vil skabe mulighed for, at personalet i langt højre grad kan deltage aktivt i relationsarbejdet til alle børn og dermed sikre betingelser for udvikling samt være understøttende for, at personalet kan indhente nødvendige data til evaluering.

Status:

Dagtilbud har siden sidste tilsyn haft pædagogisk lørdag om leg og arbejder med legemanuskripter, fysiske legemiljøer, strukturplan. Dagtilbud har to medarbejdere på sproguddannelse og to medarbejdere, der skal på temadage om evalueringskultur med selvvalgt fokus på overgange. Der arbejdes på at gennemarbejdede skemaer med beskrivelser af strukturer, der også understøtter vikarer, så opgaver er tydelige og aktuelle børnegrupper og begrundelser for sammensætningen. Der arbejdes også på at øge anvendelsen piktogrammer og visualisering af læringsmiljøer – med inspiration fra minigruppen.

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv:

At fortsætte arbejdet med anbefalinger fra sidste tilsyn, herunder fortsætte udvikling omkring legen og styrke fokus på leg og overgange. Vuggestuen kan desuden, med fordel, styrke fokus på overgange og sprogarbejde generelt, herunder i særlig fokus på at opfordre børnene til dialog.

Det seneste tilsyn i Rydsmarken blev foretaget den 23. februar 2023.

Det blev ved tilsynet den 15. august 2022 anbefalet Rydsmarken, i et udviklingsperspektiv, at have fokus på følgende:

  • Styrke hverdagens sprogarbejde, med særlig fokus på undersøgende dialoger med børnene, herunder de 5 turtagninger, begreber, tidlig matematikforståelse og udvidelse af ordforråd, samt opfordring til dialog mellem børnene.
  • Skabe tydelighed i rammesætning og deltagelsesmuligheder i de pædagogiske læringsmiljøer, herunder tydelige mål og forventningsafstemning med børnene med henblik på deres deltagelsesmuligheder og selvhjulpenhed.
  • Særlig fokus på måltidspædagogik, herunder arbejde mere målrettet med hvad børnene skal lære i måltidet og hvordan måltidet skal organiseres med højere grad af involvering af børnene.
  • Beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Status ved tilsynet 23. februar 2023:

Den systematiske opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn udestår stadig. Der er på sidste personalemøde blevet drøftet turtagninger i dialoger. Leder har været på kursus i evalueringskultur, der har inspireret til ny måde at analysere og forstå egen praksis som baggrund for systematisk opfølgning.

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv:

At påbegynde en struktureret opfølgning på de eksisterende anbefalinger og i særlig grad udvikle fælles praksis på tværs – både i forhold til børnenes mulighed for at bevæge sig frit, men også som fælles grundlag for kollegial læring.

Det seneste tilsyn i Skovtrolden og Specialbørnehaven blev foretaget den 6. oktober 2023. 

Det blev ved tilsynet i 2022 i et udviklingsperspektiv anbefalet:

  • At styrke struktur og tydelighed i vuggestue og ene specialgruppe. Der skal skabes forudsigelighed i hverdagens opbygning og rutiner der understøtter børnenes deltagelsesmuligheder. 
  • At igangsætte flere pædagogiske aktiviteter i vuggestuen generelt og den ene specialgruppe, med særligt henblik på aktiviteter, der understøtter børnenes børnefællesskabet og de enkelte børn i zonen for nærmeste udvikling. 
  • At vuggestue og ene specialgruppe søger inspiration i børnehave og den anden specialgruppe, med fokus på at opbygge pædagogiske læringsmiljøer ud fra hvad børnene skal lære: fra aktivitetsmål til mål for børns læring, fra hvad skal børnene lave, til hvad skal børnene lære. 

Generelt kan børnehuset med fordel have udviklingsmæssigt fokus på, at:  

  • Styrke sprogarbejde; særlig henblik på samtalestrategier (nysgerrige, undersøgende spørgsmål, de fem turtagninger) Fokus på at styrke begrebs- og ordforråd i fx rutinesituationer (måltid)
  • Styrke visualisering af læringsmiljøet; med henblik på børnenes aktive deltagelse i egen læring (og husk at bruge den de steder, hvor I allerede har udviklet det)
  • Understøtte legen; særlig understøtte den børneinitierede leg, de voksnes deltagelse i og støtte til børnenes leg. Børnehaven bør have et særligt fokus på børnenes behov i overgang til legepladsen. 

Anbefalinger ved tilsynet i 2023: 

 Det anbefales vuggestue og børnehave, at der fortsat arbejdes med anbefalinger fra anmeldt tilsyn 2022. Særligt sprogarbejde og personalets deltagelse i leg bør have særlig opmærksomhed. 

Det seneste tilsyn i Skovsgårdsvej blev foretaget den 12. juni 2023.

Ved uanmeldt tilsyn 2023 vurderes:

En fremgang i samarbejdet om den pædagogiske kvalitet i børnehaven. 

Anbefalinger

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv: 

  • Tydeliggøre formål med de pædagogiske læringsmiljøer og mål for børns læring (Hvad skal børnene lære, hvad skal de voksne gøre). 
  • Øget fokus på børnenes deltagelsesmuligheder. Sikre at alle børn ved hvad der skal ske og dermed også hvad der forventes af dem. Understøt børnenes aktive deltagelse i egen læring gennem visuel og verbal kommunikation og forberedelse. 
  • Understøt den pædagogiske kvalitet særligt i overgange ved at arbejde med mere målrettet læring med fokus på de enkelte børn. Udnyt strukturer og skab gerne endnu mere struktur, for at frigive opmærksomhed til de mindre børnefælleskaber og de dynamikker der eksisterer blandt børnene. 
  • Styrk det daglige sprogarbejde gennem flere turtagninger, flere spørgsmål og mere begrebsarbejde – dette særligt i børnehaven.
  • Skab sammenhæng i huset, lad være understøttende for børnenes progression gennem hele deres tid fra vuggestuen til skolegruppen. Udnyt kompetencer på tværs af huset - Lær af hinanden!

Status

Der er arbejdet med flere af anbefalingerne fra sidste tilsyn og der observeres fremgang på flere områder. Der er arbejdes med at styrke organisering, så der både arbejdes stuevis, men også i aldersopdelte grupper på tværs, for at styrke den samlede kvalitet i huset.

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv: 

At fastholde fokus på anbefalinger fra sidste tilsyn.

Det seneste tilsyn i Søllested Landsbyordnings børnehave blev foretaget den 15. maj 2023.

Anbefalinger

Der blev ved sidste tilsyn anbefalet dagtilbud, i et udviklingsperspektiv at have fokus på:

  • Beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Styrke sprogarbejdet i hverdagspraksis, med flere turtagninger, flere undersøgende dialoger og spørgsmål til børneperspektiv, og langt mere begrebsarbejde i alle hverdagens dialoger.
  • Tydeligere fokus på mål for børnenes læring i aktiviteter, så aktivitet ikke bliver målet i sig selv, men et læringsrum, der understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Styrke måltidspædagogikken med generel fokus på børnenes deltagelsesmuligheder, læring og udvikling.

Status: 

Anbefalingerne er blevet drøftet på personalemøder herunder faglige drøftelser af hvad man ønsker at ændre og hvorfor det i et fagligt perspektiv er vigtigt. Der er arbejdet med at opretholde struktur dagtilbud kan stå inde for, synliggøre disse, så det er tilgængeligt for både kollegaer og børn, herunder at de nye kollegaer kan forstå mening med de pædagogiske strukturer. Dagtilbud har styrket arbejde med konkreter, der inviterer børnene ind i dialogerne, piktogrammer for dagens opbygning. Der har desuden været en studerende, der har bidraget til at implementere positioneringer.  Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv at fastholde arbejdet med de eksisterende anbefalinger. 

Det seneste tilsyn i Trekløveren blev foretaget den 6. juni 2023. 

Ved uanmeldt tilsyn 2023 vurderes:

Minimal kvalitet i det kollegiale samarbejde om det pædagogiske læringsmiljø. Der bør i særlig grad være fokus på, hvordan strukturer, beskrivelser af hverdagspraksis og det uddannede personale kan understøtte ikke-uddannet personale og vikarer.  

Følgende blev ved tilsynet i 2022 anbefalet i et udviklingsperspektiv:

  • Beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, herunder udligne forskelle mellem de to børnehavegrupper og styrke det pædagogiske læringsmiljø i udedelen af børnehaven. 
  • Styrke hverdagens sprogarbejde i dagtilbud generelt og med særlig fokus på børn i fokuseret og særlig sprogindsats i børnehaven. Her bør være særlig fokus på begrebs- og ordforråd, samt flere turtagninger i dialoger, og undersøgende dialoger med inddragelse af børneperspektiv.
  • Gentænke organisering af børnefællesskaber, herunder overvejelser om at skabe mindre grupper, så dagtilbuds børnegruppe ikke skal forholde sig til så store børnefællesskaber, og samtidig styrke medarbejdernes mulighed for at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder. Balancen mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter skal ligeledes styrkes, herunder en målrettet, differentieret tilgang til aktiviteter med overvejelser om, hvilke børn der i et lærings- og udviklingsperspektiv skal deltage, hvilke børn der kan deltage, og hvilke børn der kan vælge ikke at deltage. 
  • Styrke måltidspædagogikken med generel fokus på børnenes deltagelsesmuligheder, læring og udvikling. 
  • Styrke overgange i børnehaven med fokus på børnenes læring og udvikling. 

Status: 

Der er siden sidste tilsyn kommet ny leder. 

Det anbefales

At dagtilbud fastholder arbejdet med anbefalinger fra sidste tilsyn med særlig fokus på nedenstående: 

  • Instruktion af ikke-uddannede og vikarer, så de ved hvad de skal 
  • Mere ensartede rutiner på tværs, både for børnenes deltagelsesmuligheder på tværs og som fundament for det professionelle læringsfællesskab
  • Udvælge fokuspunkter for det pædagogiske arbejde med formål for børnegruppen og mål for de enkelte børn med et børne- og progressionsperspektiv

Det seneste tilsyn i Vandloppen og Solstrålen blev foretaget den 6. oktober 2023. 

Det blev ved anmeldt tilsyn i 2022 i et udviklingsperspektiv anbefalet: 

  • At arbejde med at styrke legen og børnenes indbyrdes relationer og legekompetencer. Der bør ikke kun være fokus på igangsættelse, men også på deltagelse i leg. Herunder arbejdet med at skabe vilkår for, at inkludere flere i legen, samt at udfordre børnenes leg med henblik på udvikling af sociale kompetencer og relationer.   
  • At styrke fundament for målrettet, systematisk arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i henhold til krav i læreplan. Der skal skiftes fokus fra aktivitetsmål (hvad skal børnene lave), til mål for børns læring (hvad skal børnene lære). Der kan med fordel udvikles en beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. 
  • At styrke hverdagens sprogarbejde, med særlig fokus på undersøgende dialoger med børnene, herunder de 5 turtagninger, begreber, tidlig matematikforståelse og udvidelse af ordforråd, samt opfordring til dialog mellem børnene. 
  • At styrke visualisering af læringsmiljøet; med henblik på børnenes aktive deltagelse i egen læring og hverdagsrutiner, fx billeder på kasser, så børnene ved, hvor ting skal være fx når de skal deltage i oprydning. 

Ved uanmeldt tilsyn i den 6. oktober 2023 blev det anbefalet: 

  • At der fortsat arbejdes med anbefalinger fra 2022. Særligt i relation til børnenes leg, legerelationer samt de voksnes deltagelse i børnenes leg. Samt systematisk understøttelse af børnenes sproglige udvikling. 
  • Dagtilbud, bør desuden genoverveje anvendelse af fjernsyn/skærme i den pædagogiske praksis og hvilken pædagogisk relevans det har for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Det seneste tilsyn i Østofte Landsbyordnings børnehave blev foretaget den 23. februar 2023.

Der blev ved tilsynet i 2022 anbefalet dagtilbud, i et udviklingsperspektiv, at have fokus på:

  • Beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Måltidspædagogik og rammesætning af måltidet som pædagogisk læringsmiljø med tydelige fælles mål for børnenes læring.
  • Beskyttelse af den børneinitierede leg, samt højere grad af udvidelse af børnenes initiativer og legerelationer med henblik på understøttelse af trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Status ved tilsynet 23. februar 2023:

Der er i forbindelse med lederskift igangsat generelle tiltag, der skal understøtte det kollegiale samarbejde om læringsmiljøer og med at ”få kvalitet ind i alting” Anbefalinger fra sidste tilsyn, har været vendt på et personalemøde, men den systematiske opfølgning på anbefalingerne udestår stadig.

Det anbefales derfor i et udviklingsperspektiv:

At der påbegyndes et struktureret arbejde især med beskrivelse af hverdagens opbygning som grundlag for en evalueringskultur, der kan dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Kontakt

Skole og Dagtilbud

Jernbanegade 7, 4930 Maribo
skoleogdagtilbudofficiel@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links