Baggrund for Fremtidens Skole
Vi vil afklare de politiske målsætninger og visioner for fremtidens folkeskole på Lolland.
Hvorfor?
Folkeskolen i Lolland Kommune presses fra mange sider af ugunstige ydre vilkår: En fremtid med markant færre børn, fysiske faciliteter, der er utidssvarende og slidte samt stigende søgning til private tilbud. Hvis ikke presset skal udhule det folkeskoletilbud, vi opretholder nu, er det nødvendigt med en særlig indsats, der kan fastholde et udviklingsorienteret fokus på den langsigtede udvikling, vi ønsker på skoleområdet: Har vi det rigtige indhold i vores folkeskole? Hvordan ser fremtidens folkeskole ud?
Timingen for at gentænke folkeskolen er gunstig lige nu: Regeringens frihedsforsøg åbner op for nye muligheder for at gentænke den måde, der leveres folkeskole på i Lolland Kommune. Samtidig er der, efter de seneste års implementeringsindsats på området, kommet ro på skolestrukturen. Det giver plads til at diskutere selve tilbuddet - folkeskolens indhold.
Hvad vil vi?
Vi vil afklare de politiske målsætninger og visioner for fremtidens folkeskole på Lolland.
Vi vil skabe et beslutningsgrundlag, der gør det muligt at afklare, hvordan vi kan arbejde videre med udvikling af den folkeskole, vi ønsker - herunder om det kan være hensigtsmæssigt at benytte os af regeringens frihedsforsøg som en vej til at udvikle folkeskolen – eller om det er mere formålstjenstligt at gå de små skridts vej.
Der er en tæt sammenhæng mellem fagligt indhold og de fysiske rammer, som folkeskolen udspiller sig indenfor. Vi vil sætte retning på udviklingen af de fysiske faciliteter, så de bedst muligt understøtter den måde, vi gerne vil levere folkeskole på og et højt fagligt indhold.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.