Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Baggrund for International rekruttering og bosætning

En bredspektret vifte af indsatser skal bidrage til at rekruttere, fastholde og integrere udenlandsk arbejdskraft i Lolland Kommune.

Hvorfor?

Lolland Kommune mangler arbejdskraft, og udfordringen stiger markant i takt med, at den nuværende arbejdsstyrke bliver ældre.

Mange vil gå pension de kommende år, og hvis der ikke kan rekrutteres medarbejdere, vil arbejdspladserne forsvinde. Der er derfor et akut behov for at finde nye veje.

Her udgør udenlandsk rekruttering en særlig mulighed, fordi der allerede i dag er overskud på vandringsbalancen. Det er attraktivt at arbejde og bosætte sig i Danmark og på Lolland.

Herudover kan udenlandsk rekruttering samtidigt styrke den lokale bosætning i kommunen og dermed have en positiv indflydelse på befolkningssammensætningen.

Mulighederne er særligt gunstige for Lolland Kommune, idet Femernbyggeriet medvirker til, at området i en årrække vil få mange udenlandske arbejdstagere.

Denne ”internationalisering” understøttes også af eksisterende satsninger som Lolland International School og øvrige tiltag for at understøtte modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

Hvad vil vi?

Vi vil gennemføre bredspektrede indsatser med henblik på at rekruttere, fastholde og integrere udenlandskarbejdskraft i Lolland Kommune.

En indsats vil være målrettet rekruttering af medarbejdere til social- og sundhedssektoren, der er særligt udfordret. Indsatsen er en videreførelse af det tidligere fyrtårn og bygger ovenpå de indhøstede erfaringer fra blandt andet Vejen til SOSU (herboende udenlandsk arbejdskraft). Indsatsen gennemføres i bredt samarbejde på tværs i kommunen og med SOSU-skolen.

En anden indsats fokuserer bredere og på rekruttering af arbejdskraft også i den private sektor. Denne indsats skal afklares nærmere.

Kontakt

Strategi og Politik

Torvet 3, 4930 Maribo
strategiogpolitik@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links